STRONG IS THE NEW SKINNY – ELLER HVAD?

Photo 19-09-13 12.06.12

Fantastisk at se, hvordan styrketræning er kommet ud til folket, og her mener jeg særligt os kvinder. Det er fedt, at size 0 ikke længere er målet, men at sundhed og velvære er blevet succeskriterier for et velfungerende jeg.

Som nyudklækket blogger snuser jeg rundt i diverse træningsblogs, og det er tydeligt at fitness, styrke og crossfit er på sit højeste. Kettlebells er ikke længere kun for militæret, men har status som løbeskoene i hjemmet. Det er en fantastisk udvikling vores træningsopfattelse har gennemgået. Kvinder er ikke længere bange for tung styrketræning, fordi styrketræning ikke længere er ensbetydende med bodybuildernes store, opsvulmende muskler. Tendensen blandt kvinder og i modebladene er tydelig: Det er IN at være sund og stærk.

Og jeg er helt enig, STONG IS THE NEW SKINNY!!

Der er dog en bagside, for med alt den fokus på styrketræning er der en stigende tendens til at konditionstræning bliver forbundet med det nu outdatede SKINNY. Billedet på konditionstræning er blevet de supertynde piger i tætsiddende løbetøj, der spæner rundt om søerne, mens de tænker på deres næste gulerodssaft. MEN siden hvornår har konditionstræning været ensbetydende med en intetspisende size 0?

Nu er de fleste i min omgangskreds kredsløbstrænende, og DU vil blive overrasket over de mængder mad, de spiser. Er selv for nylig hjemvendt fra træningslejr på La Santa, hvor træningen hovedsageligt bestod af svømning, cykling og løb, altså konditionstræning. Og der er ingen size 0 blandt os tøser! Vi havde tvært i mod et PRO EATING TEAM – men jeg blev desværre smidt af holdet, da jeg ikke kunne færdiggøre min 3. omgang i buffeten :-(

Ligegyldigt hvilken træningsform du dyrker, så gælder den samme regel – aldrig vær fanatisk. Jeg lever selv efter min fars råd: Alt med måde. Og det har fungeret rimelig godt indtil nu. Det er okay at spise sundt i hverdagen og hygge sig i weekenden. Du behøver ikke at træne hver dag og leve efter RAW princippet for at kunne kalde dig sund. Og du kan både løbe en tur OG tage en omgang med kettelbells, hvis du vil komme i god form. Sundhed handler om balance.

Det er super fedt, at kvinder er begyndt at ”raise the bar” og løfter tunge vægte – jeg elsker det :-) Men der er intet galt med at elske de lange løbeture. Og du bliver ikke usund af at spise chokolade med familien en fredag aften. Træning og kost bør være et middel til fysisk velvære, ikke en pligt for samfundets skyld. Grunden til at være fysisk aktiv skal ikke være, at samfundet har idealiseret size 0-kvinden, men fordi du oplever bedre livskvalitet og glæde i din hverdag. Så ja, STRONG IS THE NEW SKINNY – men træning er for DIN EGEN skyld :-)

underskrift2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>