Rhythm Is a Dancer

Billede

Det at bruge musik under træning er meget omdiskuteret. Musik er et meget godt middel til at skabe en stemning og den rette stemning kan gøre en verden til forskel. Vi kender det alle sammen fra fitnessverden hvor en spinningtime uden musik ville være umåedelig kedelig. Musik

Der er især mange som også bruger musik under deres løbeture og det kan også være et rigtig godt middel til at distrahere dig fra det monotone element det at løbe er. Jeg bruger det selv meget under mine lidt længere ture alene, da jeg glemmer alt omkring mig og bare nyder tiden med mig selv og rytmen.

MEN det er især vigtigt under løb at du nogle gange lige lytter efter både din vejrtrækning og dine skridt. Jeg glemmer som sagt alt inkluderet min vejrtrækning og det betyder at jeg løbere hurtigere med musik end hvis jeg løb sammen med en makker. For på mine længere ture er det vigtigt at det ikke bliver for hårdt og det kan derfor være godt for mig at snakke med en løbemakker. Så er der nemlig en meget hurtigt responds hvis jeg løber for hurtigt, nemlig at jeg ikke længere kan snakke ubesværet og så må farten sættes ned.

En anden ting er dine skridt. Vi har tendens til at nogle gang at løbe lidt tungt og derved er det vigtigt lytte efter hvor tungt og højlydt du løber. Du kan lege lidt med at prøve at løbe tungt og derefter så lydløst og let som overhovedet muligt. Der er nemlig alt for meget energi som bliver absoberet ned i jorden istedet for at blive brugt til at bevæge sig fremad og det er jo direkte dumt. Plus så skal vi jo også være sød ved MODER JORD, så løb let som en fjer :-)

Der hvor musikken kan redde sig er når man som triatlet skal køre det der hedder turbotrainer. I vinters klagede jeg meget over mængde af træning på turbotraineren. Når man er et ude mennesker som elsker naturen, så føles det som om alt livsglæden ved cyklen bliver hevet ud af en, når man er indespærret i et lille rum og kun kan kigge ind i væggen. Jeg kom med mange undskyldninger og ville både se film, lignede for at slå tiden ihjel. Indtil jeg læste dette blog indlæg af Klaus Nielsen. Han forklare meget simpelt at det ikke handler om at slå tiden ihjel.

Hometraineren er træningsjunkiens fristad, det er her man kan boltre sig uhæmmet i et uforstyret paradis af lactat og sved. Som på et andet pusher street er der frit valg på alle hylder indenfor tung træning, eksplosiv træning, udmarvende træning, you name it, her kan man få alt det junk en træningsjunkie kan forestille sig, for free!

Jeg mÃ¥ indrømme at jeg ikke selv altid kan finde min indre østtysker frem uden hjælp og her kommer musikken ind. Jeg var faldet tilbage i gamle vaner, med serier og film under turbopasset og mÃ¥ indrømme…det spillede ikke :-( Men sÃ¥ huskede jeg Klaus’s indlæg og tænkte det var tid til at arbejde med det mentale og jeg skulle længere ind, helt ind i sindet :-)

NU DU BANGE! Men vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet!

Tsunami_(Jump)Den lille Gumbas

SÃ¥ jeg fandt høretelefonerne frem, satte sange som Tsunami, Animals og Thunder pÃ¥ repeat og min sande østtyske træningsmentalitet fandt vejen frem fra gemmeren. Til sidst var der kun musikken og smerten i benene tilbage – fantastisk.

Brug musikken men husk nogle gange at lytte til din egen rytme :-)

underskrift2

ME AND THE BOYS

Billede

_MG_6744

NÃ¥r jeg ikke lige arbejder pÃ¥ mit speciale i Humanfysiologi og arbejder i THL Training, sÃ¥ er der ikke noget jeg finder sjovere end at træne røven ud af bukserne. Jeg er medlem i verdens bedste tri-klub KTK86. Vi har et super godt fællesskab og jeg er meget taknemmelig over at være en del af deres eliteteam. PÃ¥ billedet ses KTK86’s eliteteam som er en del af Tri Team Copenhagen. Smut ind forbi og giv siden et like, sÃ¥ kan du nemlig læse raceretninger, sjove input og se hvad vi laver.

Som du nok har lagt mærke til, sÃ¥ er vi 4 drenge og sÃ¥ mig :-) Nederst pÃ¥ billedet til venstre, ser du Allan Steen Olesen. Han er kongen af 2.pladser 😉 Jeg kan love dig, at selv hvis du har ingen anelse om hvad triatlon er, sÃ¥ er hans facebook updates og raceberetninger, en ting man ikke vil gÃ¥ glip af! Prøv lige at se hans update dagen før DM  kort seriens afslutning i Kolding sidste Ã¥r. Lad mig bare løfte sløret for at det blev et tæt opgør :-)1208786_556998531003585_1765411227_n-2

De resterende drenge af Esben Hovgaard, som er THE MONSTER, de to unge knægte Gustav Krøll og Nicklas Nygaard.

Giv gas derude :-)

underskrift2

Only tear drops

1267639_563044460399776_2088293544_oMåske har du prøvet det selv. At kæmpe og kæmpe for at nå et mål, og i det øjeblik målet nås, at mærke hvordan øjnene bliver våde, og tårerne pibler frem. Der har for nyligt været maraton i København, og ved målstregen blev der grædt, hulket, snøftet og råbt – af stolthed og glæde. Mange fælder en lille tåre efter sin første ironman, maraton, 5 km eller lignende fysiske målsætninger. Og ens nærmeste bliver rørt, når de ser deres far, bror, søster eller nær ven løber over målstregen. Og det er helt okay – du må godt, for DU HAR FORTJENT DET!

 

Jeg kender det personlig alt for godt, det med at fælde en lille tåre, når én jeg holder af opnår en målsætning. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ikke kun med én, jeg har nær. I og med en stor del af mit liv består af konkurrence, så oplever jeg ofte folk, som efter en hård kamp når i mål, med noget de har kæmpet for. Stoltheden lyser ud af dem, og kampen de har kæmpet, kan jeg føle på min egen krop. Det er så fantastisk at se folk opnå de ting, de har drømt om.

 

Det er nu tid til, at alle de nye studenter får deres hue på. Tre sjove og hårde år er nu omme, og ens slid og kæmpen munder nu ud i symbolet på den vundne kamp: Studenterhuen. Det er kulminationen på kampen om at få gode karaktere, kampen som teenager eller kampen om bare at bestå. De er alle lige vigtige og alle lige meget værd, når huen endelig sidder på sin plads. Det hele bliver fejret med maner, fest, gaver og masser af grin. Og mange forældre og søskende græder af stolthed.

Photo 20-05-14 11.54.20 (1)

I denne uge havde jeg en kvinde som opnåede sin målsætning, en fysisk målsætning. Vi sad og snakkede om succesen og en lille tåre gled ned over hendes kind. Hun stoppede midt i en sætning og bebrejdede sig selv for at flæbe. Men det er jo en glædeståre! Hvorfor er det, at fysiske målsætninger ikke er på lige fod med alle uddannelses- eller karrieremæssige målsætninger. Alle målsætninger kræver hårdt arbejde, og alle er de en sejr.

DSC_0312I en verden hvor vi sÃ¥ ofte nedgør os selv, hvor vi sjældent har brug for fjender pga. vores egen dÃ¥rlige selvtillid, her er der brug for anerkendelsen af sejrene, og brug for plads til at fejre dem. At være stolt af sig selv er en sjældenhed, sÃ¥ nyd det! Og alle de glædestÃ¥rer, du nogensinde føler presse pÃ¥, lad dem flyde frit. De kommer ikke ofte, men de er uvurderlige, for de repræsenterer din kamp, din viljestyrke, dit mod og din sejr. De skal vises frem med stolthed. Du gjorde det. Du satte dig noget for, og du opnÃ¥ede dit mÃ¥l – vær stolt!!!

underskrift2

En triatlets bekendelser

Screenshot 2014-04-22 22.01.30SERIØST… Ja, det er seriøst lang tid siden sidste blogindlæg, og det er bare ikke okay. Så nu kryber jeg til korset og undskylder. Og tro mig, jeg at masser af ”gode” undskyldninger. Tidligere har jeg ikke skrevet så meget her på bloggen om mig selv som triatlet, men nu får I et lille indblik i, hvordan mit liv med træning af og til kan opsluge al min tid. :-)

Jeg tager af og til på træningslejr for at få det optimale ud af min træning, og det har jeg også været i år J Jeg er en del af Tri Team Copenhagen, som består af eliten fra de to store triathlonklubber i København: KTK86 og TRI4. Vi er en flok, som alle ønsker et godt træningsfællesskab for derved at opnå vores individuelle målsætninger. Som en del af det, har vi nogle årlige træningslejre, hvor vi kombinerer max social hygge med max træning.

I princippet er en sådan træningslejr rimelig simpel. Vi spiser, træner og sover – REPEAT i 14 dage. Såre simpelt, og sindssygt udmattende! Destinationen var denne gang Mallorca, hvor der skulle køres nogle cykeldæk tynde i det rå landskab. Turen startede med mødepligt kl. 04.00 sharp i lufthavnen, og trods de lidt trætte øjne var jeg virkelig frisk og klar på at tage af sted. Efter tre ugers influenza må man sige at min formkurve var styrdykket, så jeg var mere end klar ”to get back in shape”.

Screenshot 2014-04-17 23.15.26

Vores flok bestod her af en ordentlig gruppe drenge og to piger – Marie og mig. Vi er begge to virkelige HARDCORE tøser, som bare sidder med pÃ¥ cykelturen ”no matter what”. Forskellige folk har forskellige grunde til at følge med, selv nÃ¥r det er svært. Nogle gør det, fordi de er konkurrencemennesker, og bare ikke vil sættes af. Andre, simpelthen fordi de kan, og syntes det er sjovt at yde sÃ¥ meget, at de er døden nær. Min grund? Ja, den er sÃ¥dan set ogsÃ¥ simpel: MANGLENDE STEDSANS! Jeg kan simpelthen ikke finde hjem selv, hvis jeg ikke har nogen at følge efter. Derfor har jeg meget tidligt lært, at hvis jeg skal undgÃ¥ ydmygelsen med at ringe til min kæreste, og fÃ¥ ham ud og lede Mallorca, Fuertaventura eller de jydske landeveje igennem for at finde mig, sÃ¥ mÃ¥ jeg sgu bare sidde med op over de mange bakker og i de mange sving. Det er en motivationsfaktor, der virker 😉

Selve træningen er det samme som her hjemme. Vi svømmer, cykler og løber. Vi træner meget fokuseret og generelt MEGET. Det er ikke kun selve træningsmængden, som er vigtig, men ogsÃ¥ hvordan vi respondere pÃ¥ den træning, vi udfører, og det er her, træningslejren rigtigt kommer til sin ret. NÃ¥r jeg er hjemme med alle mine dagligdagspligter, sÃ¥ er der ikke samme mulighed for at restituere fuldt ud, i forhold til den mængde træning jeg udfører. Det kan jeg, nÃ¥r jeg er pÃ¥ træningslejr – væk fra opvasken, indkøbene og støvsugeren. Her er det eneste, jeg skal koncentrere mig om at TRÆNE! (Det er ogsÃ¥ en af grundende til, at jeg ikke har været sÃ¥ aktiv pÃ¥ bloggen ;-))

Fordi det hele er træning, træning, træning, er restitution altafgørende. I løbet af sÃ¥dan 14 hÃ¥rde træningsdage vil man nødvendigvis begynde at føle sig meget træt, og der var tidspunkter, hvor jeg ikke troede det muligt for mig at løfte mig fra sengen, fordi mine ben og arme ikke ville lystre. De føltes som betonklodser, der absolut ikke havde tænkt sig at foretage sig andet end at ligge stille. Men pÃ¥ mirakuløs vis fÃ¥r jeg altid rejst mig – ofte til min egen overraskelse, nÃ¥r jeg to sekunder inden var sikker pÃ¥, der ikke længere var kontakt til benene. Men kroppen er bygget som en vidunder maskine. Den formÃ¥r at gøre ting, man ikke troede var mulige, og pludselig er træningspasset pÃ¥ 10×1000 m i gang.

Screenshot 2014-04-22 22.05.32

Det er det, træningslejren handler om: At finde glæden i trætheden såvel som i træningen, finde ens grænser og skubbe prøvende til dem for at opdage, nøjagtigt hvad man selv er bygget af, og hvor meget man egentlig kan, hvis man vil. Opleve den glæde, træthed kan medfører, og den ekstatiske følelse, når man flyver af sted. Det er grunden til, at jeg tager af sted på træningslejr – selvom det gør, at jeg kommer bagud med mine andre opgaver som f.eks. at skrive blogindlæg til jer :-)

MÃ¥ske det kunne inspirer dig til at tage pÃ¥ en fysisk aktiv ferie med din bedre halvdel, veninde eller familie. For træningslejr er i det store hele bare en fysisk aktiv ferie – en MEGET FYSISK AKTIVT FERIE 😉

God træning derude :-)

underskrift2